Lønnen, kløften og udviklingen
I 1999 fik lærerne et nyt lønsystem med en centralt aftalt skalatrinsløn og en lokalt forhandlet decentral løn, og lige siden er løngabet mellem folkeskolen og de frie skoler vokset. Gabet vokser, fordi de frie skoler udbetaler for lidt decentral løn til at holde trit med folkeskolelærernes lønudvikling. Det har skabt et månedligt lønefterslæb på 1.500 kr. for lærerne på de frie grundskoler og 2.400 kr. for efterskolelærerne.
Derfor vokser gabet til folkeskolelønnen:
- Kommunerne prioriterer løn til deres lærere højere end de frie skoler gør det til deres.
- Den decentrale løn skal udbetales på folkeskoleområdet. Decentrale forhandlinger på folkeskoleområdet handler primært om at fordele midlerne. På de frie skoler er den decentrale løn ikke garanteret. Den kommer kun til udbetaling, hvis tillidsrepræsentanten på den enkelte skole kan forhandle en aftale om højere decentral løn på plads med ledelsen.
- Den decentrale løn i folkeskolen forhandles på kommunalt niveau. Lønnen på de frie skoler forhandles af tillidsrepræsentanten på den enkelte skole, og det er svært at forhandle løn på små enheder, hvor alle kender alle.
(2018-tallet er beregnet ud fra den forudsætning, at de frie skoler udbetaler lige så lidt decentral løn ved overenskomstens udløb i 2018 som ved overenskomstens start i 2015. Så der er tale om et beregnet tal. Det er først i efteråret 2018, at løndata for 2018 offentliggøres, hvorved det kan konstateres, hvordan lønudviklingen rent faktisk har været)
Så meget halter årslønnen efter folkeskolens
Efterskoler |
Frie grundskoler |
||
|---|---|---|---|
| 2017: | 29.000 | 2017: | 18.000 |
, og de, som ifølge tillidsrepræsentanten er på rette vej 
